|
SKA ønsker glædelig jul og godt nytår
Vi vil gerne takke alle jer, der har deltaget på vores kurser i år. I alt har vi i år haft glæden af hele 1714 fysiske eller online kursister. Vi håber, at vi har været med til at gøre jer endnu klogere på kræft og kræftbehandling.
SKA vil gerne benytte lejligheden til at sende en stor tak til alle de dedikerede oplægsholdere, moderatorer og samarbejdspartnere, der har været med til at gøre det hele muligt.
I dette nyhedsbrev kan du læse mere om det nye års første kurser, der blandt andet rummer Post-SABCS, Adherence til antihormonel behandling af brystkræft, Sundhedsapps på Kræftområdet, Kræftsygdomme og behandling samt Aktiv sundhed og kræft.
Du kan også læse om vores nyrevideret pjece ”Patientinformation Medicinsk Kræftbehandling” der nu ligger til gratis download på vores hjemmeside.
Husk, hvis du har en ide til et kursus, er du altid velkommen til at tage fat i SKA. Du finder vores mailadresser i bunden af nyhedsbrevet her.
På SKA's hjemmeside kan man altid se, hvad der aktuelt er i udbud af kurser og tilmelde sig. Følg os også meget gerne på Facebook samt LinkedIn. Der ligger vi løbende nyheder op om nye kurser m.m.
Besøg SKA's hjemmeside |
Ny revideret pjece: Patientinformation Medicinsk Kræftbehandling
SKA har i samarbejde med Afdeling for Kræftbehandling, Rigshospitalet og Onkologisk Afdeling og Palliative Enheder, Sjællands Universitetshospital revideret pjecen: Patientinformation Medicinsk Kræftbehandling.
Pjecen kan downloades gratis fra SKA’s hjemmeside under fanen publikationer
Vi vil I SKA gerne sige tusind tak til alle der har været med til at revidere pjecen. Vi håber, at pjecen vil blive anvendt på de Onkologiske Afdelinger i Danmark. |
Symposium: Post-SABCS
San Antonio Breast Cancer Symposium er brystonkologernes fagkongres. Kongressen blev afholdt den 10. - 13. december 2024.
SKA og Onkologisk Tidsskrift tilbyder opdatering og diskussion af de vigtigste resultater fra SABCS, inklusiv perspektivering til dansk klinisk praksis. Perspektiver fra kongressen dækkes igen i år tværfagligt, da både onkologer, en kirurg og en patolog vil bidrage med de vigtigste nyheder fra kongressen set fra hver deres faglige vinkel.
Symposiet er gratis for sundhedsprofessionelle og deltagelse er muligt online og fysisk. Fysisk deltagelse er på Schæffergården, Jægersborg Allé 166, 2820 Gentofte. Eftermiddagens program afrundes med middag, hvor der vil være mulighed for networking med kollegaer.
Uanset deltagelsesform vil tilmeldte efter afholdelse af hybridmødet få tilsendt hele optagelsen. Har du ikke mulighed for at deltage enten fysisk eller online på datoen for afholdelse så fat mod. Tilmeld dig online deltagelse, så vil du efter afholdelsen af Post-SABCS få tilsendt hele optagelsen.
Symposiet bliver afholdt den 23. januar 2025.
Du kan tilmelde dig her - Tilmeldingsfristen er 17. januar 2025. |
Nyt symposium: Adherence til antihormonel behandling af brystkræft
Antihormonel behandling af brystkræft er en langvarig og for en del kvinder bivirkningstung behandling. Det er en udbredt klinisk erfaring, at bivirkningerne kan være så belastende, at patienterne stopper behandlingen før tid.
Dette symposium ønsker at sætte fokus på hvordan og i hvor høj grad patienterne følger onkologens behandlingsforslag, men også på hvad det betyder hvis ikke de gør? Hvordan kan de onkologiske afdelinger støtte patienten bedre med at gennemfører den antihormonelle behandling og hvordan kan dette gøres i et sundhedsvæsen, hvor der lægges mere og mere vægt på, at tilbuddene til patienterne skal differentieres på baggrund af individuelle ressourcer og risiko, og hvor der generelt skal bruges færre ressourcer på opfølgning?
Symposiet er gratis for sundhedsprofessionelle og deltagelse er muligt online og fysisk. Fysisk deltagelse er på IDA Conference, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V.
Uanset deltagelsesform vil tilmeldte efter afholdelse af hybridmødet få tilsendt hele optagelsen. Har du ikke mulighed for at deltage enten fysisk eller online på datoen for afholdelse så fat mod. Tilmeld dig online deltagelse, så vil du efter afholdelsen af symposiet få tilsendt hele optagelsen.
Symposiet bliver afholdt den 4. februar 2025.
Du kan tilmelde dig her - Tilmeldingsfrist er den 21. februar 2025 . |
SKA gentager kurset: Aktiv sundhed og kræft
SKA oplevede igen stor interesse for kurset, Aktiv sundhed og kræft, som vi derfor gentager den 11. marts 2025.
Kurset giver bl.a. en indsigt i fysisk aktivitets biologiske effekt på tumor samt en viden om, hvad den kræftramte må i forhold til fysisk træning under et behandlingsforløb. Hvad er sandhed og hvad er myter? Den kræftramtes motivation er en afgørende faktor ved fysisk træning, og kurset giver bud på barrierer og muligheder i forhold til, hvordan man som fagprofessionel kan motivere den kræftramte til fysisk træning. Ernæringsperspektivet inddrages ligeledes med fokus på kost, kræft og træning, når energibalancen er truet.
Kurset bliver afholdt den 11. marts 2025 på Scandic Roskilde, Ved Ringen 2, 4000 Roskilde.
Du kan tilmelde dig her - Tilmeldingsfrist er den 24. januar 2025. |
SKA gentager kurset: Kræftsygdomme og behandling (venteliste oprettet)
Vi har oplevet stor efterspørgsel på dette kursus, hvorfor SKA har valgt at gentage det i 2025.
Kurset tilbyder sundhedsprofessionelle, der arbejder med kræftpatienter, en indføring i kræftlægens værktøjskasse. En introduktion til de store kræftsygdomme og generelle principper i forhold til kemoterapi, immunterapi og strålebehandling. Derudover vil der også være programpunkter om hæmatologi og de mest almindelige kirurgiske indgreb i forbindelse med ondartet sygdom.
Hospitalspræst Katrine Louise Raun tilbyder sit syn på, hvordan man bedst møder mennesker, der har fået alvorlig sygdom ind på livet. En ekspert inden for det palliative område kommer også med et oplæg om, hvad man kan gøre for patienten efter at håbet om egentlig helbredelse må opgives.
Grundkurset egner sig til alle slags faggrupper, der jævnligt møder kræftpatienter i deres arbejdsliv.
Kurset bliver afholdt den 4. marts 2025 på Scandic Roskilde, Ved Ringen 2, 4000 Roskilde.
Du kan tilmelde dig her - Tilmeldingsfrist er den 3. februar 2025. |
Nyt kursus: Sundhedsapps på kræftområdet
Patienternes brug af sundhedsapps er et højaktuelt emne. Regeringen har besluttet, at der i regi af lægemiddelstyrelsen skal nedsættes et nævn, der vil få til opgave at vurdere hvilke sundhedsapps der kan anbefales til borgere og sundhedspersoner i Danmark. Sundhedsapps kan give borgere og sundhedsfaglige nye muligheder i forbindelse med forebyggelse, behandling og rehabilitering. Samtidig giver sundhedsapps sundhedsfagligt personale nye muligheder for at understøtte patientbehandling, idet apps kan være et supplement og støtteværktøj for patienten i et behandlingsforløb. Hensigten med denne kursusdag er at give indsigt i sundhedsapps på kræftområdet. Der sættes bl.a. fokus på det sundhedspolitiske perspektiv, implementeringsudfordringer samt brugerperspektivet.
Kurset er gratis for sundhedsprofessionelle og afholdes den 2. april 2025 på Scandic Roskilde, Ved Ringen 2, 4000 Roskilde.
Du kan tilmelde dig her - Tilmeldingsfrist er den 18. februar 2025. |
Kursus: Post-ASCO 2025
Sæt allerede nu kryds i kalenderen den 17. og 18. juni 2025, hvor SKA og Onkologisk Tidsskrift afholder den 22. udgave af Post-ASCO.
Arrangementet er gratis for sundhedsprofessionelle, og deltagelse vil igen være muligt både online og fysisk. Uanset deltagelsesform vil tilmeldte efter afholdelse af hybridmødet få tilsendt hele optagelsen, og har du ikke mulighed for at deltage enten fysisk eller online på de angivet datoer så fat mod. Tilmeld dig online deltagelse, så vil du efter afholdelsen af Post-ASCO få tilsendt hele optagelsen.
Tilmeldingen forventes åbnet medio januar.
Du kan holde dig orienteret via SKA's hjemmeside, LinkedIn og Facebook. |
SKA arbejder på at gentage kurset: Basal Palliation i 2025
Kurset Basal Palliation blev afholdt den 28. oktober med deltagelse af 50 meget interesseret og engageret kursister. Der har været stor interesse for kurset og der er allerede venteliste til kommende kursus. SKA arbejder derfor på at kunne udbyde kurset igen i september 2025.
Du kan holde dig orienteret via SKA's hjemmeside, LinkedIn og Facebook. |
SKA’s aktuelle kursuskalender for første halvår 2025
16. januar 2025 |
Udredning og behandling af blærekræft anno 2025 |
23. januar 2025 |
Post-SABCS |
4. februar 2025 |
Adherence til antihormonel behandling af brystkræft |
27. februar 2025 |
Håndtering af immunterapibivirkninger ved brystkræftbehandling |
4. marts 2025 |
Kræftsygdomme og behandling – for sekretærer, sygeplejersker, assistenter og terapeuter |
11. marts 2025 |
Aktiv sundhed og kræft 2025 |
2. april 2025 |
Sundhedsapps på kræftområdet |
17. og 18. juni 2025 |
Post-ASCO |
Du kan læse mere om hvert enkelte kursus og tilmelde dig via SKA's hjemmeside.
Vi lægger løbende nye kurser op, så hold gerne øje med SKA's hjemmeside, LinkedIn og Facebook. |
Vidste du at: på mange af SKA’s kurser kan du deltage både online og fysisk?
Uanset om du er tilmeldt som fysisk eller online deltager vil du, ca. 1-2 hverdage efter afholdelsen af vores hybridmøder, modtage hele optagelsen. Det betyder også, at hvis du ikke har mulighed for at deltage på dagen, kan du tilmelde dig online deltagelse og efterfølgende se optagelsen når det passer ind i din kalender.
Spørgsmål kan stilles enten ved fysisk fremmøde eller via chatfunktion ved online deltagelse.
Ved online deltagelse henstiller vi til individuel tilmelding, også selv om man sidder samlet i en gruppe og ser med. På den måde har vi et bedre overblik over, hvor mange der ser med, så vi bedre kan målrette aktiviteterne.
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har nogle spørgsmål til deltagelsesformer. Kontaktinformationer kan findes her . |
SKA holder juleferie
SKA-sekretariat holder juleferielukket i dagene mellem jul og nytår. Du kan selvfølgelig fortsat tilmelde dig vores kurser via vores hjemmeside samt skrive os en mail.
Du kan se vores kontaktinformationer her . |
”I Kræftens Bekæmpelse er vi klar over, at sundhedspersonalet i øjeblikket knokler under svære vilkår, hvilket de skal have stor ros og anerkendelse for. Det er en sag for lægefaglige eksperter at vurdere, hvilke patienter, der skal behandles og hvilke, der kan vente. Jeg forventer et snarligt udspil fra dem og vil naturligvis understrege, at Kræftens Bekæmpelse gerne bidrager til det arbejde.”
Citat: Jesper Fisker, administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse Nyheder og fortællinger - Kræftens Bekæmpelses hjemmeside |
Kræft i mave-tarmsystemet
Nyhed fra Medicinrådet pr. 27. november 2024. Medicinrådet anbefaler ikke ripretinib til patienter med fremskreden kræft i mave-tarmsystemet (GIST), som har modtaget behandling med mindst tre forskellige lægemidler af typen kinasehæmmere.
Ripretinib kan udskyde tiden til yderligere sygdomsforværring, hvilket også forlænger patienternes overlevelse sammenlignet med ingen behandling.
Ripretinib er formentlig forbundet med mildere bivirkninger end de behandlinger, som de fleste patienter i dag bliver tilbudt i dansk klinisk praksis i 4. eller senere linjer. Prisen for ripretinib er dog så høj, at Medicinrådet vurderer, at omkostningerne ikke er rimelige ift. effekten. Medicinrådet opfordrer derfor virksomheden til at vende tilbage med en markant lavere pris.
Læs anbefalingen her |
Hvem er SKA?
SKA er en regionalt støttet organisation som formidler faglig viden om kræftbehandling til sundhedspersonale. Organisationen har tidligere haft et rent onkologisk fokus, men ændrede i 2018 strategi, og fokus er nu også på det multidisciplinære samarbejde på tværs af afdelinger.
SKA’s ambition er at bidrage til en fælles viden og forståelse for patienternes samlede forløb og behandling med det formål, at sikre patienten en oplevelse af sammenhængende behandling på tværs af specialer og sektorer.
Har du spørgsmål til nyhedsbrevet, SKA NYT eller ønsker du at afmelde?
Skriv til sekretær Susanne Justesen
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
eller Projektsygeplejerske Tina Ovi
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
SKA's persondatapolitik
SKA præsenterer viden om kræftsygdomme, diagnostik og behandling til medarbejderne i sundhedsvæsnet. Sammenslutningen af Kræftafdelinger i Østdanmark, SKA, blev oprettet i 1996. SKA er en non-profit organisation, finansieret af Region Sjælland.
|
|