Medikaminahåndbog - Almen del
|
30 december 2011
Publiceret i
Medikamina
Kapitel 7. Omgang med cytostatika – forholdsregler
7.1 Vigtige forhold
Når der gives injektion, infusion, skiftes drop eller ved berøring af udragerede tabletter, skal der anvendes egnede engangshandsker.
Hvor der erfaringsmæssigt er risiko for kontakt med ekskreter (blod, opkast, urin, afføring), skal der anvendes kittel, der lukkes bagpå, og som er forsynet med lange ærmer, der slutter tæt ved håndled, samt egnede engangshandsker.
Ved patientpleje skal der i videst muligt omfang bruges engangsmaterialer.
Håndtering (blanding) af cytostatica skal foregå i LAF-bænk.
Gravide og arbejde med cytostatika
Arbejdet er kun forsvarligt for gravide, hvis det udføres på en måde som udelukker risiko for, at lægemidlerne optages af den gravide.
Opgaver der normalt ikke bør udføres af gravide er følgende:
Præparering af cytostatika, rengøring af præparationsrum, bortskaffelse af cytostaticaaffald, samt håndtering og indgift af cytostatika.
Hvordan dette håndteres i praksis er forskelligt på de forskellige onkologiske centre. Der henvises derfor til lokale instrukser.
Bortskaffelse
Alle former for engangsmateriale, der anvendes i forbindelse med patientpleje, anbringes i plastpose, der straks lukkes på stuen og herefter kasseres som klinisk risikoaffald. Se desuden lokal instruks.
Spild
Spild på hud skylles med rigeligt vand, derefter almindelig sæbevask. Ved spild i øjnene skylles med rindende vand. Ved spild på gulve eller i skabe aftørres med cellestof, hvorefter der vaskes med sæbevand. Se desuden lokal instruks.
Stikskader
Ved stik med cytostaticaforurenet kanyle, skyl i rigeligt vand under rindende hane, herefter almindelig vask med vand og sæbe. Hvis kanylen har været i patienten, følg lokal instruks.
7.2 Vigtig information til patienten om forholdsregler
- Der kan være affaldsstoffer fra kemoterapien i opkast, urin, afføring, og minimalt i sved i op til fem dage efter kemoterapien. Mængden af affaldsstoffer er så lille, at det ikke udgør nogen risiko ved almindelig social omgang og kropskontakt i hjemmet eller på arbejdspladsen. Patienten kan stort set leve, som han plejer, når blot han har en almindelig god daglig hygiejne.
- Mænd og kvinder skal informeres om, at der kun udskilles ubetydelige mængder kemoterapi gennem sæd og skedens slimhinder. De vil derfor kunne have samleje uden at skade deres partner.
- Forsigtighed ved bilkørsel og/eller anden maskinel betjening på grund af bivirkninger til enten kemoterapien eller anden medicinsk behandling, fx antiemetica, antiøstrogener.
- Risiko for seksuel dysfunktion.
- Graviditet bør undgås ved anvendelse af sikker antikonception under kemoterapien. En kvinde, der har fået kemoterapi, bør ikke blive gravid i op til seks måneder efter afsluttet behandling. Tidsintervallet for mænd er to år. Årsagen er genetisk skade på æg og sæd, hvor sidstnævnte er længere tid om at blive rask. Derudover anbefales det generelt, at en kræftpatient, som er helbredt, venter to år førend han/hun forsøger at få børn. Dette er på grund af risikoen for tilbagefald. Denne risiko varierer fra kræftsygdom til kræftsygdom. Derfor bør man på dette punkt konsultere sin læge/onkolog.
- Risiko for sterilitet. Mulighed for sæddeponering og muligvis ægdeponering.
- Amning frarådes under kemoterapi på grund af risiko for lægemiddelpassage til modermælken.
Referencer
Arbejdstilsynet: "Arbejde med cytostatica", AT-vejledning D.2.12, december 2004.
Arbejdstilsynet: "gravides og ammendes arbejdsmiljø", AT-vejledning A.1.8, januar 2009.
